Referencer

Jeg startede i forløb (heste assisteret) hos Nicooline for nogle måneder siden. Da jeg startede havde jeg indimellem dage hvor jeg lå på sofaen og ikke havde lyst til at være her mere. For en lille måneds tid siden sluttede forløbet, og der er blevet givet slip på en masse. Hver gang jeg taget hjem fra en session har jeg fået det bedre. Men også imellem sessionerne er der sket en masse. Efter den sidste session har jeg ikke haft dage hvor jeg ikke har haft lyst til at være her mere. Jeg får det hele tiden bedre og mere ro i sind og krop. For mig er Nicooline den rette hjælp, der hvor jeg er lige nu. Jeg glæder mig til at køre videre med et forløb mere i august!
Jeg havde flere traumer med, både i forhold til sygdom i familien og trafikulykker, hvilket har givet mig et piskesmæld. Ved første session var jeg rolig og glædede mig , men havde dog en del nakkesmerter og hovedpine. Nicooline gik ind og lavede chok opløsning. Jeg kunne på alle plan mærke, at det løsnede og forløste sig. Denne følelse blev ved i flere dage, for så at lægge sig og blev erstattet af en skøn følelse af ro og balance. Selve healingen var SÅ dejlig, blid og rolig, den skønneste afslappende tilstand. Jeg kunne mærke jeg slap en masse og mærkede en lethed, det at give slip og en del træthed. Derefter bare en dejlig let følelse i krop og sind. Fjernhealingen var nøjagtigt lige så blid og kraftfuld, og med samme følelser bagefter. Jeg syntes det er et fantastisk forløb, med masser af virkning og indsigter der lander så fint. Det har givet mig mere Lethed, klarhed og en endnu dybere forståelse af mig selv og vil helt klart anbefale, at tage et forløb hos Nicooline. Nicooline er sikker, kærlig og powerfuld i hendes behandlinger. Jeg er vild med Nicoolines energi, der både er blid og enorm kraftfuld. Den dybde af viden og alle de strenge Nicooline har at spille på er fantastiske. Tusinde tak <3
Gitte Stounbjerg
Jeg har haft fornøjelsen af at være i terapeutisk selskab med Nicooline og healing sammen med heste. Heste har aldrig rigtigt sagt mig noget, men fra den dag af har min overbevisning ændret sig. Efter jeg er begyndt at interessere mig for energiarbejde har jeg været nysgerrig på hestens healende evner og evne til at spejle alle følelser i os som mennesker. Derfor tog jeg på hestehealing/coaching session sammen med skønne og dygtige Nicooline. Det blev en overraskende oplevelse for mig. Det foregik i en stald oppe i Kolding området med ca. 5 heste opstaldet. Et lille føl var lige kommet til verden og stod og vaklede usikkert og tøvende på sine små ben ved siden af sin brave og stolte mor. Nærheden med føllet mindede mig om at der altid kan opstå en ny begyndelse, hvis vi er villige til at give slip i alt det gamle ..... sorg, overbevisninger og alt det der ikke nærer vores sjæl længere. Allerede der mærkede jeg temaet for coachingen. Hvad det var jeg præcis havde brug for kom op og vende idag. Jeg fik hilst på de første fire heste og vi havde sat os ned i stalden klar til coaching , da den femte hest tittede frem fra folden. Dens tilstedeværelse fangede mig med det samme og jeg blev draget hen til den af uanede kræfter. Da jeg kom tæt på hesten kiggede jeg den dybt i øjnene og som et lynnedslag, så jeg mig selv som barn fra en meget sorgfuld periode af mit liv i dens øjne. Jeg blev overmandet af voldsomme følelser og fik med et virkelig lukket op for så meget sorg og gammel ked-af-det-hed. På et kort øjeblik fra hjælp af hesten var vi nået ind til mit ubevidste og essensen af indholdet af den coaching, der skulle foregå. Det var sindsygt effektivt . Herfra lavede “vi “ energiarbejde , submodalitetsforandringer på følelsen i kroppen og dyb healing. Jeg fik sluppet så meget på enormt kort tid. Wauv er stadig blæst bagover og totalt overrasket over dybden og effektiviteten. Så fra idag af kan man vist godt kalde mig "hestepige" ... jeg kommer helt sikkert tilbage i stalden igen. Men indtil da er der åbnet op for en ny begyndelse ❤️ Jeg kan på det varmeste anbefale et samarbejde med Nicooline der er super dygtig og et meget omsorgsfuldt og kærligt menneske . Du føler dig med det samme fuldstændig tryg i hendes selskab og dermed i stand til fuldt ud at give dig hen til processen medens Nicooline nænsomt og intuitivt guider dig 🙏🏻
Annachanell Katarina Staniok
Jeg er så taknemmelig for min session hos Nicooline. Da jeg kom var jeg fyldt med angst. Jeg havde svedeture, ekstra hjerteslag, stikken i venstre side, hvilket gav mig en afsindig uro, som gjorde at jeg slet ikke kunne være i ro og konstant måtte være i bevægelse for at holde mig selv ud. Under sessionen hjalp Nicooline mig til at komme ind og mærke mig selv og til at få et helt andet billede/følelse af min angst og hjalp mig til at slippe min angst. Jeg er stadig overrasket over hvor hurtigt jeg kunne give slip og min krop pludselig blev helt rolig. Nicooline hjalp mig til en indre ro, som jeg selv forgæves havde forsøgt at opnå på alle tænkelige måder. Jeg gik derfra med en følelse af indre ro, glæde og optimisme og selv her noget tid efter sessionen, er det samme gode følelse. Tusinde tak for din fantastiske hjælp
Anne Petersen
Jeg kan klart anbefale både sessions hos Nicooline og Nicoolines fjernhealing. Med varme, imødekommenhed og store healer evner formår hun, at flytte en hen til et meget bedre sted i livet. Tak Nicooline 🙂
Anne Marie Bangsgaard
Inden Nicooline gik i gang med healing var jeg ude at gå og mærkede en sorg i min mave, over en situation i mit liv som jeg har valgt til i en nødsituation, Så en fjernhealing er velkommen. Ved starten mærker jeg ret hurtig en afslapning i mine skuldre, nakke og pande. Derefter mærker jeg at der i min mave sker en ændring, det jeg før mærkede som en sorg, bliver der ligesom pillet ved, repareret altså healet mener jeg. Mere afslapning i min nakke og skuldre. Sorgen er væk i min mave. Jeg fik lidt ondt i hovedet, drikker vand. Jeg får det varmt i hele kroppen. Spændinger letter i mit hoved, det summer i mine hænder. Jeg mærker en lettelse i hele kroppen som ligesom forsvinder op igennem hovedet. Min hjerne arbejder ind imellem meget, men så kommer der ligesom en bølge af energi som samler sig som en pose rundt om mig og bliver lukket over mit hoved. Det var dejlig at mærke lettelsen af spændinger og sorgen forsvinde, det lettede også på nogle af de negative sætninger i mit hoved, nu når jeg skriver dette mærker jeg tyngden i mit hoved, så jeg vil arbejde med taknemlighed, det lettede allerede bare at tage beslutningen. Tusind tak for en kraftfuld healing, det var virkelig dejlig, det er du super dygtig til. Kærligst Lis
Lis
Nicooline har hjulpet mig SÅ meget!! Kan kun anbefale alle at besøge hende. Hun har/ er igang med at skabe balance i mit, og lader mig finde min i indre glæde i mit helt eget tempo. Jeg kan mærke stærke fysiske forbedringer når jeg har været til session, og kan mærke mental klarhed lang tid herefter. Helt sikkert noget jeg vil blive ved med at forkæle mig selv med. Gør dig selv en tjeneste, og besøg Nicooline. Kærlig hilsen Charlotte
Charlotte
Nicooline er et varmt og dejligt menneske. Hun får mig til at reflektere over tingene på en rigtig god måde, som jeg ikke har tænkt på før. Hun får mig til at åbne op for personlige sider, som jeg aldrig før har set eller turde være i berøring med. Nicooline får mine varmeste anbefalinger
Maria Carlsen
Kan varmt anbefale Nicooline. Nicooline formår at se bag følelser og fange hvad den virkelige problemstilling er. Hendes omsorgsfulde og konkrete tilgang, gerne med det helt tilpassede skub, gør at man føler sig hørt og anerkendt men også altid har lektier med hjem. Hun er en fantastisk menneskekender- er meget kompetent og får dig til at føle tryghed i din personlige udvikling. Hun rykker dig virkelig i dit eget tempo- hun er helt speciel. Ved at have et forløb med Nicooline giver du dig selv en gave for livet - Anita
Anita
I dag er det præcis en uge siden jeg blev healet af Nicooline. På selve dagen følte jeg at der blev åbnet på for nogle kanaler i min krop og sind. Hun gjorde mig opmærksom på, hvor i min krop, jeg havde stagneret energi og gjorde mig opmærksom på ting jeg havde forsømt overfor mig selv og som jeg fundamentalt var gået på kompromis over tiden, for at kunne passe ind. Hun hjalp mig med at genoptage og pleje de interesser der gir mig glæde og dermed bedre energiflow. Jeg har haft en rigtig god oplevelse med healing ved Nicooline, hvor det faktisk både var en blanding af selve behandlingen, men også snakken vi tog både før og efter, der gav noget balance. Der er ingen hokus pokus, dette er et redskab til at nå ind til sig selv igen og lytte til hvad krop og sind prøver at fortælle. Kærlige hilsner
Anne Pipenbring
Først og fremmes skal et tak lyde til Nicooline . Jeg er inde i en rigtig træg periode og fik bestilt tid til healing - tænkte det ville gøre mig godt. Normalt er healing rart og en afslappende fornøjelse, men det var det langt fra... Jeg havde ondt i kroppen, mine arme sov og der var en generel uro inde i mig imens det stod på... Bagefter fortalte Nicooline at energien stod stille, at jordforbindelsen ikke var i flow. Ca 14 dage senere kom jeg igen. Vi talte om hvad der var sket siden sidst. Nicooline stillede ind på mig og med kyndighed fik vi sendt en masse bagage afsted. Herefter fik jeg endnu engang en gang healing - denne gang var det en sand nydelse og jeg har det meget bedre i min livssituation Af hjertet tak
Sidsel Bech